At hjælpe mennesker til at få et udseende, som de føler sig tilpas i, er en hjertesag for mig. Jeg elsker at give velvære og kærlighed, og det har aldrig været lettere at få et smukt udseende. Jeg ved det, for jeg har været i skønhedsbranchen i rigtig mange år og set den kæmpe udvikling, den har været igennem.

Jeg opfatter mennesket i sin helhed og tror på, at man både i det indre og ydre skal støtte det smukke. Derfor har min filosofi som skønhedsbehandler også altid været at fremhæve det smukke – ikke at nedbryde det grimme.

Blandt de første

Island er mit fødeland. Her førte min interesse for mennesker og deres udseende til, at jeg var med til at starte en afdeling for hudsygdomme i den berømte Blå Lagune. I mange år arbejdede jeg dér som chefsygeplejerske. Mødet med en dansk mand betød, at jeg flyttede til Danmark, hvor jeg arbejdede på forskellige hud- og medicinske afdelinger.

Men min tro på egne idéer og trang til selvstændighed gjorde, at jeg samtidig åbnede egen klinik med ansigtsbehandlinger. Her tilbød jeg som én af de første i Danmark behandlinger med filler. Jeg havde nemlig læst om en behandler, der anvendte filler-produktet Restylane, og efter et grundigt kursusforløb startede jeg selv op. Min interesse lå fra starten i at give en unik helhedsbehandling – ikke i selve injektionen.

Gennem årene har jeg været på et hav af kurser i behandling med filler og Botox i Danmark, Norge, Tyskland, Schweiz, Monaco. Men mest af alt har jeg været i Sverige, hvor Restylane stammer fra. De seneste 6-7 år er der sket en eksplosion på markedet med nye spændende produkter. Her vil jeg fremhæve Profhilo, som supplerer de øvrige filler-behandlinger virkelig fint.

Ser nye muligheder

Ofte møder jeg en kvinde, som måske har en bekymringsrynke i panden, som hun gerne vil have behandlet. Men når vi får snakket lidt, finder vi ud af, at hun også har meget nedadgående mundvige, men uden at vide, at jeg også kan hjælpe med det. Jeg hjælper mine kunder til at se nye muligheder og at se deres begejstring over resultatet, betyder utrolig meget for mig.

Det er desværre stadig et tabu at få lavet noget ved rynker eller nedadgående mundvige, ligesom det i 1950’erne var tabu at farve håret. Men med de nye produkter på markedet i dag, hvor kunderne – efter at jeg lægger en let steril makeup – kan gå direkte på arbejde, er antal af behandlinger eksploderet.

Det er snart ligeså almindeligt at få behandlinger med filler og Botox, som det er at få farvet håret. Men det er noget, de færreste taler om. Og mange mænd ønsker ikke, at deres kvinder får behandlinger, men ønsker dog alligevel en smuk og præsentabel partner. Derfor handler skønhedsbehandling også om diskretion – det gælder også for de kendte mennesker, der kommer i klinikken.

Erfaring og tryghed

Min kunder kommer altid til kontrol efter første behandling, og min telefon er åben hele døgnet til rådgivning. Men jeg har i mine mange år i branchen aldrig oplevet nogen former for infektion eller andre problemer.

Jeg glæder mig til at møde dig og finde den rette behandling.

Asdis Jonsdottir

Book tid til behandling


Book tid til din behandling

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få skønhedstips
og besked om events i klinikken


Copyright 2024 by Asdis hud- og skønhedsklinik - All rights reserved.

Designed by Perfect e Solutions